af Asger Høeg
Vi kender alle sætningen: Hans kropssprog afslørede ham! De ord, der kommer ud af vores mund, kan være venlige og imødekommende. Men hvis hjernecellerne mener noget andet, kan man meget sjældent holde den mening nede: Kropssproget siger det hele! Biometri handler om kropsmålinger relateret til menneskelige karakteristika og at “oversætte” disse målinger til neutrale tal. Og netop biosignaler og smart afkodning af dem spiller en vigtig rolle i SESAM 2020. Den grønne fødevareomstilling har nemlig sendt en sværm af nye fødevarer i retning af de danske spiseborde. Godt hjulpet på vej af FN’s rapport om de 50 nye fødevarer, der skal hjælpe os med at passe på klimaet. Og hvordan er det så lige, at man kan måle forbruger accepten af disse fødevarer? Her kommer biometrien os til hjælp. Blandt mange forskellige målinger har SESAM 2020 Projektet fokus på tre af de vigtigste Biometri værktøjer: Eyetracking, facial expression recognition og EDA målinger. Læs mere i bloggen om hvordan vi bruger kunstig intelligens og biometri til uddannelsesmæssige formål.
Hvad er biometri teknologi. Og hvordan kan den bruges i studier af kræsenhed?
De fleste af os tænker på biometri som en metode til at identificere personer, der er under overvågning. Men biometri er meget mere end det. Det bruges i forskning f.eks. til at studere, hvordan vi interagerer med et computer program. Bliver vi frustrerede – eller er vi eet stort smil? Det kan hjælpe program designeren til af udvikle brugervenlige løsninger. I vores tilfælde bruger vi det til at studere, hvordan unge reagerer på nye og ukendte fødevarer. Biometri er generelt læren om målinger af biologiske og kropsrelaterede karakteristika og dertil knyttede beregninger relateret til menneskelige egenskaber. I vores tilfælde bruger vi den dansk udviklede iMotions suite, som kan registrere tre forskellige biosignaler: Eye Tracking, der registrerer testpersonens øjenbevægelser og dennes visuelle opmærksomhed. EDA-målingen, der viser, hvor godt testpersonens hud leder en elektrisk strøm samt facial expression analyse.
Tre vigtige biosignaler
Eye Tracking registrerer testpersonens øjenbevægelser og dennes visuelle opmærksomhed. EDA-målingen viser, hvor godt testpersonens hud leder en elektrisk strøm. Jo mere nervøs, en person er, jo mere sveder vedkommende, og jo bedre er personens hud til at lede strømmen. Testpersoner sveder ofte på grund af ubevidste handlinger i hjernen. EDA-målinger udgør en af løgnedetektorens målinger. Ansigtsmålinger er ekstremt interessante. Vores ansigt har 24 muskler, der kan vise tusindvis af forskellige ansigtsudtryk. Mange af disse muskelbevægelser styres af vores hjerne gennem ubevidste handlinger. Ved hjælp af kunstig intelligens har forskere afdækket, hvordan forskellige følelser aktiverer de 24 muskler og dermed giver forskellige ansigtsudtryk. Disse forbindelser er programmeret i Biometric udstyret, så en måling kan kategorisere ansigtsudtrykket og fortælle, hvilke følelser der ligger bag, og hvad hjernen har “følt”, såsom følelse af frygt, vrede, lykke, overraskelse, glæde, tristhed og afsky. Det er lidt uhyggeligt, men sandheden er, at dit ansigtsudtryk ofte styres ubevidst af din hjerne. Og du kan ikke gøre noget for at undgå det: Det er hjernen, der ubevidst rammer en følelse, og så skal ansigtet handle pænt og skabe den rigtige kombination af de 24 ansigtsmuskler!
Biometri og neofobi
SESAM 2020 projektet benytter sig af Biometriske målinger for at belyse forbindelsen mellem de sensoriske aspekter af madens påvirkning på vores krop og sind. Vi mennesker er slet ikke klar over, hvor meget mad kan påvirke vores følelser! At forstå, hvordan maskinindlæring (at se tusinder af ansigtsudtryk) kan føre til en algoritme, der kan fortælle noget meningsfuldt om fremtidige ansigtsudtryk, er en vigtig læringsproces. Det er en interessant måde at lære om kunstig intelligens og lære om de fordele, det medfører. I denne uge (uge 47) vil eleverne ved Ganløse Skole arbejde med Biometri udstyr, der skal måle deres reaktion på vandmænd! Vi står over for en klimaændring, der skal begrænses så meget som muligt. En af måderne, vi kan reducere klimaændringerne på, er at spise mindre kød og måske erstatte dette proteintab ved at spise flere vandmænd. Men vi mennesker lider sandsynligvis af neofobi mod vandmænd (neofobi er frygten for alt nyt). Hvem pokker tror, at en vandmand kan blive til en lækker mad? Eleverne konfronteres med vandmændene, inden disse tilberedes, og deres reaktioner måles af det Biometriske system. Derefter arbejder eleverne med vandmændene, der forarbejdes til lækre (?) chips. Eleverne spiser vandmands-chipsene. Og så konfronteres de igen med synet af vandmændene foran Biometric systemet. Har arbejdet med vandmændene reduceret de studerendes afsky for vandmændene? Jeg glæder mig til at deltage i dette spændende eksperiment på Ganløse Skole.
Fortsættelse følger!
Asger Høeg er tidligere direktør på Eksperimentarium og fagmentor samt konsulent for SESAM projektet. SESAM 2020-projektet ledes af Bent Egberg Mikkelsen fra Københavns Universitet. Mukti Chapagain er ansvarlig for de Biometriske målinger i samarbejde med Holger Lunden og Kiara Heide fra iMotions A/S. Vivi Iversen er N/T lærer på Ganløse Skole og koordinator for Neofobia og Nye fødevarer projektet under SESAM 2020.