I Ganløse arbejder en dansk start-up sammen med skolen sammen om fremtidens nordiske højbed som en del af SESAM projektet.
Af Per Raahauge, Journalist, Ganløse
SESAM skal ikke bare øge unges interesse i Science fagene. Også den digitale dannelse står højt på agendaen. En dansk startup-virksomhed er sammen med Københavns Universitet i færd med at skabe fremtidens nordiske grøntsagsbed. Visionen er den skal kunne gøre alle selvforsynende – uden de rør en finger. Med egenproduktion af grøntsager kan CO2-udslippet reduceres mod år 2030 og dermed være med til at støtte op om FN’s Verdensmål. Og vælger man at forsyne bedet med en computerstyret robot, der klarer såning, vanding, lugning og høst – kan man slippe for en stor del af arbejdet selv. Og lige netop denne del er afhængig af biddrag fra forskningsverdenen. En robot skal nemlig have data f.eks i form billeder og sensormålinger i store mængder – data som kan bruges til at træne en maskine. Og for at kunne træne maskine skal matematikken og forskningen bringes i spil.
Ideen er skabt af direktør Flemming Adsersen, DataScienceHouse, der har udviklet Danmarks første intelligente prøvebed. Prøvebedet og de valgte grøntsager er udviklet sammen med SESAM koordinator professor Bent Egberg Mikkelsen fra Københavns Universitet. Det intelligente prøvebed har nemlig som sin første opgave fået at indgå i det europæiske folkeskoleprojekt, SESAM, hvor børn skal lære om science og bæredygtig fødevareproduktion. Højbedet kan høstes 17 gange om året fra et bed på 18 m2, som kan forsyne to voksne og to børn med alle grøntsager. Mens man ved at benytte en intelligent robotarm, endda kan få de lækreste lokale grøntsager uden at røre en finger.CO2-udslippet kan reduceres, hvis vi spiser mere grønt og mindre kød lokalt. Og når vi spiser sæsonens grøntsager og reducerer transporten af fødevarerne. I fremtiden skal vi til at vælge årstidens lokale grøntsager, der skal udgøre en større del af måltidet, hvor man eventuelt kan supplere med kød eller fisk. Det nordiske højbed er forsynet med en flytbar ”bro”, der er monteret med et ben på hver side af højbedet, så den kan flytte sig hen over bedet. Under broen er robotarmen monteret.
Forløbet begynder med, at robotarmen henter et frø i en boks og planter det, hvor Flemming Adsersen har beskrevet. På samme måde vander robotarmen, fjerner ukrudt og høster afgrøderne. Og den ”stikker en finger i jorden” for at tjekke om planten får den optimale mængde af vand og gødning. Om vinteren vil man have behov for en form for drivhus samt en form for opvarmning med solvarme fra en solfanger eller måske jordvarme samt en passende mængde LED-lys. I højbedet kan man producere alle grøntsager. Og man kan producere dem hurtigere end på friland. Når det nordiske højbed kommer i produktion, vil det kunne sælges til en pris, som svarer til prisen på 3-4 års forbrug af grøntsager i en familie på fire.
Det er de unge fra udskolingen på Ganløse Skole i Nordsjælland, som i forbindelse med SESAM har arbejdet med forskellige typer af intelligente dyrkningsmetoder, hvordan maskinlæring og matematik kan bruges i udviklingen og med energiforbruget i dyrkningsprocessen.